Squash
Squash hører ligesom græskar til græskarslægten Cucurbita, der omfatter flere arter, bl.a. C. pepo (mandelgræskar, udover selve squash også bl.a. sweet dumpling, spaghettigræskar og UFO-græskar), C. maxima (centnergræskar, herunder hokkaido) og C. moschata (moskusgræskar, herunder butternut-græskar).
Squash stammer fra Sydamerika, og fra indianerne har amerikanerne lånt navnet fra den oprindelige betegnelse ”askutasquash”, som betyder "noget der kan spises råt".
Squash, som er navnet på engelsk, kaldes egentlig minigræskar på dansk og courgette og zucchini på henholdsvis fransk og italiensk. De to sidstnævnte navne anvendes dog også i Danmark.
Find viden her:
Disse dyrkningsvejledninger er udgivet af HortiAdvice A/S. Alt materiale skal benyttes med kildehenvisning.