Pastinak

Pastinak hører til skærmplantefamilien ligesom gulerødder og persillerod.

 

Første år udvikler pastinakken sin hvide hovedrod, og andet år fremkommer blomsterskærmen, hvori frøene dannes.

 

Pastinakken stammer fra den østlige del af Middelhavsområdet. Den blev indført til Danmark i 1600-tallet og vokser nu vildt i Danmark.


Arealet med økologisk pastinak udgjorde i 2017 ifølge Landbrugsstyrelsen 67 hektar.


Pastinak har en meget karakteristisk smag og egner sig godt til supper og til at stege i ovnen. Pastinak er i de senere år blevet mere populær og er af stigende betydning.